Vælg en vegansk livsstil

Her kan du læse mere om, hvorfor mange vælger en vegansk livsstil, og hvordan du kan komme i gang med at spise vegansk.
Kvinde på madmarked med et rødt indkøbsnet over skulderen. I indkøbsnettet er der frisk frugt, grøntsager og en baguette.

Vegansk mad er populært som aldrig før, og flere og flere vælger at lægge deres livsstil om og blive veganere. Der er forskellige grunde til at flere vælger en vegansk livsstil. For nogle handler det om dyrevelfærd og det etiske aspekt, for andre handler det om at passe på miljøet. mens det for nogle handler om sundheden bag en vegansk kost. Her kan du læse mere om fordelene ved en vegansk kost og vigtigheden i at vælge veganske skønhedsprodukter.

Sådan skifter du til en vegansk livsstil 

Kvinde med forklæde står i et køkken og snitter forskellige friske og farverige grøntsager.

Her får du tips til, hvordan du ved at ændre få ting i din hverdag kan gøre overgangen til en vegansk livsstil meget nemmere:

·        Skift gradvist og lav en blød overgang til en plantebaseret kost  Start med at finde nye opskrifter på lækre veganske retter, og vælg ikke-animalske alternativer, såsom mandel-, ris-, havre- eller sojamælk  –  i dag findes der forskellige slags plantemælk i alle supermarkeder.  Du kan også prøve at drikke din te eller kaffe uden mælk, og nyde den rene smag. Tilføj flere grøntsager, fuldkorn, bønner, nødder, frø og tofu i din kost, og bliv klog på din kost, så kroppens behov for næringsstoffer bliver dækket.

·       Find en grund og husk dig selv på, hvorfor du vælger en plantebaseret kost Der er forskellige grunde til at flere vælger en vegansk livsstil. For de fleste handler det om en sundere livsstil, dyrevelfærd og om at passe på miljøet. Husk, at en livsstilsændring er nemmere at fastholde, hvis du er motiveret og velforberedt.

·       Køb med omtanke Vi lever i et forbrugersamfund, hvor mange køber produkter uden omtanke. Når vi køber et produkt, støtter vi ikke alene produktet, men også producentens moral og praksis. Derfor er det vigtigt at være en bevidst forbruger, der gennem bevidste til- eller fravalg tager hensyn til egen sundhed og miljøet. Hvis du er i tvivl om et produkt har negative sundheds- eller miljømæssige konsekvenser, så undersøg det nærmere, og hvis producentens værdier ikke matcher dine, så fravælg produktet.

 Fordelene ved en vegansk kost

Friske grøntsager, frugt, nødder og kernes på rustik overflade.

En sund plantebaseret kost er fyldt med vitaminer, magnesium og jern, og har et lavt indhold af kolesterol og mættet fedt. Dette betyder en vegansk kost mindsker risikoen for diabetes, hjerte-karsygdomme, forhøjet blodtryk, fedme og visse kræftformer, herunder prostata- og tyktarmskræft. En anden indlysende fordel ved at vælge en vegansk livsstil er, at du ikke bidrager til dyremishandling. En vegansk livsstil handler især om dyrevelfærd og det etiske aspekt at slå dyr ihjel. En vegansk livsstil har i høj grad fokus på mad, men det handler også om andet. Mange veganere går også udenom andre produkter, hvor dyr har været involveret i produktionsprocessen. Veganere fravælger også skønhedsprodukter, der indeholder animalske ingredienser eller er testet på dyr, da begge dele strider imod en vegansk livsstil.

Skønhedsprodukter kan også være veganske

Kvinde laver peacetegn på en blomstermark.

Vi elsker at passe vores hud og hår med kvalitetsprodukter, cremer, renseprodukter, dufte og makeup. Desværre er mange af disse produkter ofte testet på dyr. Undgå at købe dyretestede produkter ved at læse produktbeskrivelsen eller ved at søge på nettet. Hvis du fx overvejer at købe et produkt fra N.A.E., kan du hurtigt finde N.A.E. online, og ved at klikke på 'Om os’ kan du læse, at N.A.E. ikke tester på dyr, og at alle vores produkter er økologisk mærket. Gør det til en vane at være en bevidst forbruger. Når du er bevidst om dit forbrug bliver du mindre fristet til at købe produkter, du ikke har brug for eller ønsker at støtte.   

Opfriskende Shower Gel
Fugtgivende Deodorant
Reparerende Shampoo
You might like the following stories